Uddannelsesprogram fase 2

Uddannelsesprogram for fase 2 læge i Lægeklinikken.

Der er udarbejdet et generelt uddannelsesprogram for hele hoveduddannelsen i Almen Medicin, som er gældende for alle ophold i praksis.

Dette er Lægeklinikken råd og vejledning i forhold til dette uddannelsesprogram. Vi har lavet dette for at tydeliggøre, hvorledes den daglige supervision/læring kan understøttes i vores Lægehuset, da vi gerne vil prioritere denne i vores ellers travle hverdag.

 

Uddannelsesmål i fase 2

# 8: Strategi

# 15: Kommunikation med børnefamilier

# 21: Samarbejde med sygehusvæsenet

# 22: Samarbejde med praktiserende speciallæger

# 27: Primær profylakse

# 31: Forebyggende konsultationer

# 33: Stress og stressrelaterede tilstande

# 36: Undervisning

# 43: Organisationsudvikling og det lærende miljø

# 62: Vægtændringer

# 63: Afføringsændringer

# 69: Psykisk handicappede

# 76: Urologiske klager/tilstande’

# 77: Udflåd

# 91: Urinvejsinfektioner/genitalier

# 94: Det raske barn

# 97: Mavepine

#106:Diarrhoea/obstipation og anal gener

Læringsstrategier

Uddannelsesplan; Vi forventer, at uddannelseslægen selv har udarbejdet en detaljeret individuel uddannelsesplan forud for Introsamtalen, som typisk finder sted indenfor de første 14 dage i praksis. Vi anbefaler, at du sætter fokus på at opfylde 2-4 af dine læringsmål pr mdr. – og at du løbende får dem kompetencevurderet og dermed godkendt.

Uddannelsesplanen kan opdateres til midtvejssamtalen.

Læringstavler; Vi har opsat læringstavler i vores personalerum, hvor du selv bedes opdatere, hvilke patienttyper, du gerne vil se/have sat på dit program i en given periode. Dette understøtter vores (læger og sekretær i Lægehuset) mulighed for at du får set patienttyper, som gør at du kan få dine læringsmål fra uddannelsesplanen.

Supervision; Du vil dagligt (fraset tirsdage) have ½ time supervision med din tutorlæge eller daglige vejleder. Du bestemmer selv, om du vil gennemgå dagens patienter, en særlig problemstilling eller have foretaget en kompetencevurdering. Kompetencevurdering kan dog kun foregå ved din tutorlæge.

 

Kompetencevurdering/evaluering

Kompetencevurdering; For hvert læringsmål i Uddannelsesprogrammet for Region Øst er der oplistet mulige evalueringsmetoder. Alle tutorlæger i Lægeklinikken har også været på kursus i de nye kompetencevurderingsskemaer for den nye hoveduddannelse i Almen medicin. Da vi finder dem meget anvendelige vil vi (også for at øve tutorlægen) forsøge at benytte disse også i din kompetencevurdering af læringsmålene. For at understøtte din kompetencevurdering af læringsmål har vi i Lægeklinikken indført følgende:

Direkte supervision; hver torsdag er reserveret tid til at det er primært tutorlæge og uddannelseslæge sammen kan have en konsultation med én patient. Det kan både være uddannelseslægen og tutorlægen som forestår selve konsultationen. Det er meningen, at dette kan benyttes til ”fluen på væggen” supervision, – og disse tider er derfor også meget velegnet til at få kompetencevurderet mål, hvor der skal benyttes direkte observation. Med fordel kan skema KV2 og KV4 benyttes.

Indirekte supervision; Lægeklinikken råder over et videokamera og speciel mikrofon, som gør det muligt for dig at optage dine konsultationer til senere gennemgang. Med fordel kan skema KV2 og KV4 benyttes.

Vejledersamtale; er en hyppigt anvendt evalueringsmetode i dit uddannelsesprogram. Sammen med dit daglige kliniske arbejde, specialekurset, evt. logbogsfortegnelser, – vil du med fordel kunne benytte KV5 til refleksion forinden selve vejledersamtalen. Selve vejledersamtalen vil være opbygget over KV1.

360 graders evaluering; #21 + #22 indgår en strukturel kollegial vurdering, som kan udgøres af en 360 graders evaluering. Vi opfordrer til, at du foretager 360 grader evaluering min 2 gange i dit forløb hos os, gerne med mdr imellem.

 

Undervisning; specifikt for #36 forventer vi, at du bidrager med egne indlæg til vores tirsdagsundervisning. Ligeledes forventer vi også at du som minimum fremlægger dit forskningsprojekt for os. Vi ser gerne at du underviser på lige fod med de øvrige læger i Lægeklinikken.

Instrukser; #43 indeholder at du udarbejder eller opdaterer en instruks for Lægeklinikken. Det kan med fordel være en instruks indenfor en af dine andre læringsmål og dermed samtidig udgøre kompetencevurdering helt eller delvis for dette mål også.

UTH gennemgange; # 8 Vi arbejder strukteret med vores UTH’er i Lægeklinikken. Du er velkommen til at være en del af vores UTH team under dit ophold hos os, ligesom du bør sætte dig i vores instruks for UTH’er.

 

 

 

Reference:

Uddannelsesprogram, hovedudd. Region Øst: https://secure.logbog.net/pdf/Almenmedicin_fase_123.pdf

KV1 Struktureret vejledersamtale

KV2 Struktureret observation af konsultation

KV3 360 graders feedback udleveringsskema

KV4 Struktureret observation af en procedure

KV5 Vurdering af refleksionsevne

Eks. på mindmap